Foredragsholdere 2012

- Kommer snart,

 

Se nedenfor hvad vi havde på programmet sidste år, og vend løbende tilbage for at se efter opdateringer.

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Foredragsholdere 2011

 

 

    
Allan Levann & Mikael Trolle
 
Fra administrende leder til præstationsleder

Danmark har brug for en ændring til den traditionelle opfattelse af, hvad der skaber resultater.
Vi skal skabe en ny forståelse af præstationsbregrebet, og det skal plantes i hver eneste medarbejder, som det præstationsfremmende frø, der optimerer det enkelte menneskes evne til at skabe store præstationer.
Med udgangspunkt i succesbogen Den store præstation, som jeg har skrevet sammen med Allan Levann, har vi skabt et nyt mindset om hvordan ledelse og præstation ser ud i fremtiden.

 

Hvor man tidligere fokuserede på arbejdstid retter vi nu al fokus på præstationen.
Derfor præsenterer vi også en ny type leder: Præstationslederen.
Præstationslederen skal sikre, at medarbejderne præsterer bedre og skaber store præstationer. Det kan kun ske, hvis lederen forstår, hvad præstation er. Dette nye mindset vil vi inspirere og lære fremtidens ledere, så de er bedre rustet til at sikre øget vækst, produktivitet og konkurrencekraft i deres virksomheder, organisationer og institutioner end de er i dag.

 

Præstationsledelse handler ikke kun om arbejdstid, men om præstationstid. Herved kan væksten, konkurrencekraften og produktiviteten øges, uden at vi underminere den personlige balance, passion og virkelyst. Præstationsledelse handler mindre om at lære nogle ledelsesværktøjer, men mere om at lære et helt nyt mindset for at få mennesker til at præstere bedre.
 

 




Lene Tanggaard
 
I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ


Kreativitet er kommet for at blive. Det at være opfindsom og kunne improvisere er ikke længere en luksus for de få, men en opgave for de mange. I Danmark findes efterhånden ganske få jobs, hvor alle arbejdsgange er fastlagt på forhånd, og hvor rutineprocedurer er hovedreglen. Det opportunistiske menneske, der ser muligheder, er blevet idealet i takt med, at vidensamfund erstatter eller supplerer industrisamfund. Det udfordrer os.
I Danmark har vi få naturlige ressourcer og et højt lønniveau. Vi kan ikke konkurrere på lav løn eller håbet om uanede naturressourcer. Vi skal kunne noget andet. Vi skal blive mere kreative!

 

Et bud på en levedygtig fremtid er, at vi fastholder og udvikler en lang tradition for at tænke nyt, organisere arbejdet fornuftigt og udvikle nye produkter. Vi skal med al sandsynlighed fastholde og øge vores kreative og innovative potentiale.

 

Sidstnævnte kræver investering, forskning, god infrastruktur, ledelse og organisering, der gør, at vi kan omsætte ideer til konkrete produkter, der kan sælges. Vi ved derimod ikke meget om kreativitet, der er et væsentligt element i innovationsprocesser. For de fleste fremstår kreativitet som en lidt mystisk, uhåndgribelig og sjælden størrelse. I dette foredrag er det vores ambition at åbne kreativitetens sorte boks. Vi lever nemlig stadig med en række myter om kreativitet. Det gælder eksempelvis, at kreativitet er forbeholdt de få, ikke kan læres, alene er den kreative eners bedrift og i øvrigt ikke har noget med almindelige menneskers liv at gøre.
Dette foredrag handler modsat om, at vi alle kan blive mere kreative. Til gavn og glæde for dig selv, dine kolleger, din virksomhed, Danmark og hele verden. Kreativitet og innovation er fremtidens helt afgørende vækstfaktor.

 

Lene Tanggaard har skrevet bogen ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ.” sammen med Hummelejeren Christian Stadil. Bogen udkommer i foråret 2012.
 

   ÅUE Nyheder >>>
 
01-11-2011
Ny sponsor til den Nationale kåring
Advokat Kompagniet støtter op omkring den Nationale kåring af Årets Unge Erhvervsleder 2011, med et sponsorat.
28-10-2011
Ny sponsor til den Nationale kåring
Formuepleje støtter den Nationale kåring af Årets Unge Erhvervsleder 2011 med et sponsorat, Uden vores sponsorer var dette projekt ikke muligt.
27-10-2011
Dommerpanelet til Den Nationale Kåring.
Se under menuen til venstre under NATIONAL KÅRING –> DOMMERPANEL
26-10-2011
High Performance Institute
En af vores hovedsponsor, High Performance Institute levere Foredrags talerne, Allan Levann & Mikael Trolle som vil tale om den store præstation, og Lene Tanggaard har skrevet bogen ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ.” sammen med Hummelejeren Christian Stadil.
 
  Sponsor Link
 

Insight

KPMG

vinde reklamebureau